mit højre er det pæneste jeg ville ønske det venstre så ligesådan ud så de var symmetriske sådan er det pænest det ser jeg også i reklamerne og på film. symmetriske ansigtstræk er også det vi som mennesker kategoriserer som værende pæne
han kan godt lide formen på mine bryster siger han og krammer dem i sine hænder og sutter på mine brystvorter, du har så smukke bryster siger han og ser på dem og tegner linjerne op for mig med fingrene. jeg får gåsehud
senere prøver jeg at huske hans optegninger da jeg står foran spejlet med bar overkrop og kuglepennen i hånden
jeg føler mig intimideret af kvinder med meget store bryster jeg tænker at de har mere patent på at være feminius, som om de ved mere om det at være kvinde og enhver ved jo at viden er magt
kvindeligheden sidder i brysterne. og i håret
det er svært at afgrænse brystet jeg kan ikke huske hvor hans fingre løb og jeg ved ikke hvor jeg skal lægge stregen for at signalere at her starter det venstre bryst og her starter det højre bryst der er selvfølgelig en vis del som er fedt det kan jeg mærke. men om stregen foroven skal være mere lige eller let buet synes jeg er svært at afgøre det er lettere under brystet fordi det nedadtil afgrænser sig selv: igen: sådan er det i hvert fald med mine bryster: lige nu
jeg bruger den røde kuglepen til at markere brystvorten. det lyserøde markerer selv formen, cirklen, jeg står midt på værelsesgulvet og har ellers skruet op for varmen men brystvorten kan ikke være sig umærket af al kortlægningen. den røde kuglepen har jeg valgt til de delikate områder som jeg har valgt at betegne dem (de erogene zoner kunne jeg også have valgt at sige men nu blev de til delikate i stedet)
jeg tænker igen at jeg slet ikke fuldt ud har overvejet hvor mangelfuldt mit kropsatlas bliver. jeg kan kun kortlægge min egen krop i den her tilstand og alder, ikke pubertetsårene overgangsalderen alle de naturlige kvindelige udviklingsstadier som former landskabet år for år åre for åre og byplanlægning ændrer sig også og mennesket går ind og former naturen og gaderne og river huse ned og anlægger store boulevarder, men hvordan skal alt det kunne dokumenteres når jeg står her med den her krop og ikke kan undgå at atlasset vaskes af for hver gang jeg går i bad, hver gang vaskes dokumentationen væk og flyder ud med sæben gennem risten og ned gennem ejendommen og ud i rørene og føres væk i store mængder snavset vand et sted under byen hvor det ender ved jeg ikke men jeg prøver desperat at udtænke en måde at fastholde mit atlas min dokumentation selvom det kun er denne her alder denne her krop og det her køn og det hele ændrer sig som jeg tegner det op og jeg tænker på om min krop kan vokse og forme sig på ny fra dag til dag og på hvordan mit atlas vil se ud om en uge