justin
·
2013
·
victor
boy
lindholm
justin bieber sidder på sit værelse. han retweeter en beliebers tweet og han redder en dag. justin bieber går ud i sin bil. justin biebers bil er en ferrari. justin bieber kører hen til sin kæreste. justin biebers kæreste er selena gomez. eller var. eller er. eller var. justin bieber ved ikke om selena gomez er hans kæreste. justin bieber har set breaking bad hele dagen. han havde lyst til at blive i sin seng. men han har en kæreste og ikke-kærester skal plejes. justin bieber kører i sin ferrari. det er varmt. det er californien. det kunne være beverly hills. det er nok beverly hills eller hollywood hills. han tænker på at tage til malibu beach. justin bieber holder ude foran selena gomez’ hjem. han håber på, at hun snart kommer til at hedde selena bieber. justin bieber er en god kristen. han har ukristne lyster. det foregår mest på internettet. justin bieber holder i sin ferrari. han dytter. selena gomez træder ud af døren i hollywood hills. hun kigger op. hendes ansigt er skjult af store sorte solbriller, som skjuler store sorte rynker. det er akavet at se al den vrede på lang afstand. justin bieber åbner døren til sin hvide ferrari. selena gomez sætter sig ind i bilen. justin bieber kysser hende. justin bieber starter sin hvide ferrari, hvor selena gomez sidder ved siden af med store solbriller. de kører ud og spiser. justin bieber har lyst til at drikke sig fuld.
justin bieber og selena gomez spiser på en restaurant. en tjener har parkeret deres bil. det er lørdag og de er på restaurant som mange andre amerikanske par. så det hele er i virkeligheden ok. justin bieber spiser fisk. det her er ok virkelighed. han er på diæt. han skal på turné. de sidder og taler sagte sammen om reklamestrategier eller om guitarakkorder eller om madopskrifter. jeg ved det ikke, men her kommer justin bieber i tanke om at han har et hvidt tandbørsteglas. der står teeth på det, men der ingen tænder i. der er bare tandbørster. han griner tit over dette. eller det kunne han gøre, i virkeligheden er det mig, som ejer det her glas. hele dagen har jeg vurderet om jeg kan retfærdiggøre at spilde tiden med tanker om dette glas. jeg har konkluderet, at yolo også er accepten af overspringshandlinger. justin bieber betaler for maden. selena gomez tænker, at maden smagte godt. jeg ved ikke hvad justin bieber tænker. selena gomez tager sine solbriller på igen. de går udenfor. fotografer får billeder af justin bieber med sin kasket omvendt på. eller rigtigt. eller omvendt. justin bieber kører selena gomez hjem til beverly hills eller hollywood hills i sin hvide ferrari. han sætter hende af og giver hende et kys. de aftaler at mødes igen. når han har tid. justin bieber kører hjem. han åbner sin computer. han ser en video med steve roggenbuck, som har overskriften justin bieber is god, efter han har googlet sig selv adskillelige gange. han læser et tweet, som siger justin bieber is god because steve roggenbuck is the universe.
justin bieber er til golden globe award show. han har en hvid smoking på. justin bieber er til award show med selena gomez. hun har en sort, sort, sort kjole på. justin bieber tænker om selena gomez nogensinde får en golden globe/oscar/award whatsoever via roller i spykids og hannah montana. på scenen står jody foster. hun er i gang med at snakke om getting out of the closet. justin bieber er spændt. han har ikke hørt hende sige i got out of the closet long ago. det er også ligemeget. justin bieber relaterer ikke til long ago. justin bieber var ikke født long ago. han er opmærksom. selena gomez synes, at det er sært. hun har hørt om jody foster igennem fælles interesser. jody foster snakker om sin kæreste. alle ved at jody foster er lesbisk. alle er ikke justin bieber. alle er alle. justin er bieber og bieber is the only boy in the world. i flere henseende. justin bieber griner via homoseksuelle jokes han skaber i sin hjerne. hvis han var gammel nok ville han tænke, at jody foster er den nye george michael. nu tænker han bare hah, og når han hører wham tænker han bare WHAM!WHAM!WHAM! ohh bieberboy. jody foster går af scenen. selena gomez og justin bieber står i foyeen. selena gomez snakker med jody foster, justin bieber snakker med taylor swift. selena gomez bliver jealous, hun laver en scene og går udenfor. justin bieber og selena gomez bliver kørt hjem i en limosine og justin bieber bruger resten af natten på at se breaking bad. han ender med at opdatere sin twitter med følgende: so proud of u jody. support gay-marriage everybody #gogaymarriage #supportgaymarriage #beproud. i løbet af den følgende dag starter han ugens mest omtalte tweetbattle mellem hashtaggene #gaymarriage og #naturalcatholiclifestyle. da han vågner tænker han #datingisdead.
justin bieber læser på twitter, at han har fået kræft. han tænker fuckd, kræft via fans. han skater nettet for billeder af kræft ramte. første hit lance armstrong. han ser interviewet med lance armstrong og oprah winfrey, mens han spiser beef jerky. justin bieber spiser beef jerky, justin bieber spiser en hamburger. imens sidder lady gaga på twitter. hun stalker gaga girls og skriver go, gogo girls, gaga out u little monsters. justin bieber tænker på selena gomez. hun har har gjort det forbi. justin bieber prøver at være stærk. han tænker yolo u know bieber boy. another girl, another day. another day, another planet. yolo is go get that girl. han er i holland eller england eller frankrig. justin bieber er på tour. makin' money. justin bieber tænker, at han laver penge på sine tanker. han skriver et par linjer. what u are about to witness is my thoughts/makin' money on my thoughts. han gemmer noten på sin iphone. justin bieber laver lydprøve. eller han drikker vand og hans roadies tester udstyr. han sidder og føler sig skizofren. kl bliver 19 og justin bieber går på scenen i holland. han har en reckless snapback omvendt på. piger skriger og han tænker what u are about to witness is the second coming of christ. justin bieber har et begær efter at tilegne sig verdenen. han opdager først næste morgen, at linjerne han skrev ned er fra jiggas blueprint 3.
justin bieber er på vej til sit studie. selena gomez er med. hun holder ham i hånden. de prøver lidt igen og det føles godt. justin bieber har lige spist en hamburger. hvis der var en ven med her ville han sige, at det ser sødt ud. men der er ikke nogen ven med. justin bieber har ikke længere tid til venner. han knuger selena gomez' hånd. hun kigger over på ham og der sker et eller andet. et eller andet der kun kan beskrives via teenagefølelser. via koldsved, manglende selvtillid og en dyb blind ensomhed. justin bieber forstår ikke nogle af de her ting. han har aldrig været teenager. visse ting mister man. yolo har sine ofre. uskyld er en ting. refleksion er noget andet. det kan man kalde regler. justin bieber vil forstå det senere. justin bieber blev voksen før hans fans blev tweens. han tænker aldrig de her tanker, men jeg kryber manipulerende rundt i hans følelsesliv. hvis justin bieber havde været teenager ville han kunne beskrive den her følelse af selena gomez som kigger over på ham. han ville forstå, at den måde hun ligger sit hoved selvsikkert på skrå betyder, at ting bliver ført steder hen. han ville indse, at inden for de næste to uger har han proklameret, at nu skal de giftes. nu skal det være. nu vil de gøre det. men justin bieber har aldrig været teenager. justin bieber tænker, at han har glemt navne på lege han legede, da han var barn. han tænker, at yolo is for life til i die. han tænker, at han stadig har en slags frihed via sin nye ferrari. men al det her er bare en løgn. essensen er, at justin bieber er på vej i studiet for at indspille med asap rocky. noget med the motto, noget med yolo, yolo is the motto. noget der asap kan tjene penge til hans lille teenagehylster.
justin bieber åbner døren til sit nye hus. det er første gang. han kigger selena gomez i øjnene og håber, at hun kan lide huset. justin bieber kigger på hendes fyldige læber. han tænker i fortid. han tænker, at selena gomez ikke længere ligner det barn hun er. asap rocky følger lige bagefter gomez. han tænker i nutid og siger we nailed that track. justin bieber siger welcome to my party. welcome to my lief. asap rocky sætter sig i sofaen og siger ingenting. han føler. det er det mest virkelige jeg kan sige om hans situation. her stopper sproget. ved justin bieber og asap rocky i samme rum. de begynder at snakke. justin bieber går ud i køkkenet. han sætter kaffe over. han kan høre gomez som griner. han går ind med tre kopper kaffe og asap rocky rister en cigaret. justin bieber tager sin iphone frem. rocky fyrer op og giver den videre til selena gomez. justin bieber ser selena gomez inhalere. justin bieber ryger ikke. han er en god kristen. solen står ind ad vinduet og det er hollywood hills og joints. udenfor står en fotograf og tager billeder. han får tre billeder med asap rocky og selena gomez, som suger dybt i potten. han smiler og sender en sms til sin redaktør. han svarer, at fotografens karriere er sikret, at han får en lønforhøjelse samt en ny bil, hvis han fanger justin bieber på samme billede. på en time tager fotografen 500 billeder og justin bieber må aflyse den forestående amerikanske turné. han mister 2.5 million followers på twitter. selena gomez slår op med justin bieber tre dage senere. forlovelsen bliver ikke til noget. justin bieber sætter huset til salg. han begynder at tænke i nutid og han flytter hjem i palæet, han har købt til sine forældre. yolo har aldrig været så langt væk og virkeligheden har aldrig været så tæt på.
justin bieber ligger i sin seng. han er deprimeret. jeg kalder det kærestesorger, han kalder det selvrefleksion. måske er det omvendt. det hele føles diffust for justin. justin bieber ligger i sin seng og skriver. han skriver et brev til selena gomez og det her udvikler sig til en brevroman. han skriver kære selena, jeg kunne forsøge at skrive ting, men nu prøver jeg at sige det istedet. han forsøger at sige, at vi kunne tage steder hen. justin bieber har ikke forstået, at når man slår op, så stopper man med at være kærester. justin bieber har ikke været teenager. konsekvenser. han skriver, at de kunne tager steder hen i verdenen. til hyderabad, kathmandu eller google+. blive andre mennesker og leve i anonymitet. justin bieber ved ikke, at han for altid vil være bieber. forever belieber. justin forsætter sit brev. han græder lidt. han fortryder ting. jeg ved ikke hvad. han skriver, at han aldrig har oplevet sådan en nærhed. jeg ved ikke om han tænker i hans ferrari, på restauranten eller med asap rocky. men justin bieber har aldrig oplevet 'sådan' en nærhed. justin bieber skriver i bedste bovaristiske hypoteser, som han aldrig kan forestille sig at gøre noget ved. justin bieber skriver kunne, som i min kære selena mine tårer kunne blive en bog. han indrømmer, at han angrer og han er nu en lille teenagedrøm af en fransk ridderroman. justin bieber er en litterær klassiker. jeg tænker, at når man angrer så genoplever man smerten. jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle lille justin dette. jeg er desværre blot en tanke i hans underbevidsthed. undertrykt af twitter, liveshows og selena gomez. justin bieber forsætter med at skrive hele natten. det er et stort spørgsmål, hvordan han kan blive ved. hvordan bliver man ved med at skrive om anger? jeg elsker de her gamle spørgsmål.
I have come with no expectations. Only to profess, now that I am at liberty to do so, that my heart is and always will be yours. justin bieber ser den sidste scene af sense and sensibility. han har sat den op i en .gif og ser den i tryg uendelighed. han skriver forsat. forsat. forsat. han har ingen forventninger. han ser blot følelser gentaget i det uendelige. justin bieber skriver til selena gomez, at han er desperat. han skriver, hvorfor besvarer du ikke mine opkald? hvorfor besvarer du ikke mine opkald? justin bieber hører drake. han stiller spørgsmål. han skriver med en blå kuglepen på hvidt papir. justin bieber forsøger at skrive det hvide ud af hvid. justin bieber stiller spørgsmål. han skriver, i want to kiss you. han skriver i have no expectations, my heart will always be yours, mens hugh grant gentager samme sætning. I have come with no expectations. Only to profess, now that I am at liberty to do so, that my heart is and always will be yours.
justin bieber skater nettet. han læser en artikel med overskriften: are u afraid of the arabs? justin are u afraid of the arabs? er du bange for arabere? er du bange for arabere? justin hvisker til sig selv. er du bange? er du araber? er du en bange araber? hvad frygter du egentlig? intet. hvad frygter du egentlig? han kigger ned på papiret. hvad forventer han egentlig? justin bieber has no explanations. no expectations about anythin’ outhere. han er ikke bange for noget og han skriver that my heart is and always will be yours. i want to fall asleep on your stomach. pain. justin bieber lukker brevet. han ved ikke, hvad han skal gøre. hans teenagehænder har aldrig lukket en kuvert. han lader den ligge i sengen. han tager sin jakke. han har en aftale med drake og han sender en smiley til selena gomez. han tænker på at unfriende hende på facebook og hele den her brevdating-ting føles meget paradoksal. literary paradox. I have come with no expectations. Only to profess, now that I am at liberty to do so, that my heart is and always will be yours. forever yours, justin bieber via hugh grant and jane austen.
justin bieber mødes med drake. han sidder i en slidt lædersofa og har lyst til at græde. drake siger, at han er ked af alt det med asap rocky. drake siger im so srry ur girlfriend broke up. bieber-boy nikker. han siger u knw #thephilosophyofyolo, dating is dead. igen. drake siger at hjertet bliver ved, at hjertet aldrig stopper. de sidder lidt og stirrer ud i luften. de trækker luft ind. og puster luft ud i en lang empirisk periode. justin bieber siger ja, hjertet bliver ved, men ting skifter navn. drake nikker og sætter noget musik på. drake går lidt rundt. justin bieber sidder for sig selv. drake kommer tilbage med en kop kaffe og siger smerte kan være en følelse, så længe den ikke gør rigtig ondt. det lyder som en linje fra hans album. det er i virkeligheden lars frost som skriver det her. mere eller mindre. justin bieber sidder og græder. drake sætter sig ved siden af justin bieber og siger, vi skal ignorere visse indtryk ellers bliver vi vanvittige. drake er kommet godt igang. han siger, at yolo er alt, at yolo er 4 life. han tænder en cigaret og puster røg ud igennem næsen. justin bieber mærker røgen i sine lunger. han tænker at røg gør ham paranoid, at hans åndedræt kan stoppe hvert øjeblik, justin bieber tænker og en dag er man død, mens han passivt ryger drakes cigaretter. drake ligger armen om justin biebers skulder. det her føles som alt andet end yolo, men jeg er ingen loyal fortæller. nu ligger jeg ord i min mund. jeg konstruerer standarder igennem standardsproget og justin bieber er min standard. justin bieber sidder og græder i drakes sofa, mens han har paranoid dødsangst via røgen som fylder rummet. bieberboy i'm a blogboy, hvis du kommer helt tæt på kan du se forureningen på min trench coat. bieber-boy man dør ikke af røg, man dør af glock toys. her efterlader jeg min teenagedrøm.
justin bieber sætter sig ud i sin hvide ferrari. han er ikke i bedre humør. han tjekker sin twitter feed. han håber at selena gomez snart returnerer hans opkald. at hun snart returnerer et eller andet. justin bieber kigger sig i bakspejlet. han sætter sit hår og han kigger på sin diamantørering. han er en standard alle forstår. justin er et populærprodukt og det har han indset for længe siden. han producerer sig selv. han er nescafé. frysetørret. justin bieber er frysetørret populæræstetik. justin bieber er en bevidst kulturel revoultion. han starter sin bil og sætter bilen i drive og hans minder ræsonnerer på kryds af tid. han overvejer mulighederne af en ny æstetik i hans musik, men indser, at det aldrig vil gå. justin bieber indser, at mange ting aldrig vil gå. han kører hjem i sin hvide ferrari og beslutter sig for at gøre et sidste forsøg, han ruller ind i garagen, sætter sig foran sin macbook air. nu er det alvor, pen og papir er fortid, this is the interweb. han åbner sin facebook, finder teksterne til fashion killa og indrømer at asap rocky skriver bedre kærlighedstekster end ham selv. I love your linda farrow, I adore your dior / your damir doma, vena cava from the store / I crush down with that top down, bossy see how I ride 'round / mami in that tom ford, papi in that thom browne / rick owens, raf simons, boy she got it by the stock. / justin bieber copy paster teksten. han sætter det ind i sin uendelige dialogboks med selena gomez. hun hører ikke asap rocky og han føler sig tilfreds, skriver only for u my love og trykker send. det ringer på døren. justin bieber åbner, og der står selena gomez. hun står og læser hans besked på sin iphone 5. han får en opdatering på sin spotify-konto. selena gomez is listening to fashion killa. justin bieber bliver hvid i hovedet. justin bieber savner tiden før den musikalske revolution. justin bieber savner tiden før youtube.
justin bieber står og kigger på sin påståede kærlighed. justin bieber synker påtaget ærlighed og selena gomez går ind uden at sige noget. justin bieber lukker døren. selena gomez ligger sin iphone 5 på bordet, hun tager sine lanvin sneakers af. hun er på strømpesokker og det er en uskyldig nøgenhed. justin bieber henter to cokes og siger: så er der coke. det giver et sæt i selena gomez. så er der coke. justin bieber liner op på bordet. dåser med coke. selena gomez sætter sig. hun har ikke sovet i flere dage og coken glider brusende ned i systemet. det er dejligt at være barn. justin bieber sidder i en lænestol. det er så dejligt at være barn. hvad siger man i disse situationer? justin bieber siger, at jeg så en reklame for vichy's nye acnecreme. selena gomez har ikke make-up på. selena gomez kigger op og hendes øjne er hævede. hun sidder med skuldrene oppe i en ligegyldig gestus. hun begynder at græde. hvad siger man i disse situationer? justin bieber siger, at hans værelse er et enormt godt sted at græde. justin bieber forsætter ud i manglende erfaringer. hvad siger han i denne situation? selena gomez nikker. godt, godt. godt. det her bør være enden. justin bieber nikker. hvad siger man i disse i situationer? man siger at jeg aldrig klarede at gøre dig min. men justin bieber siger bare godt, godt. godt. selena gomez siger, at de bare bør være venner og at hun aldrig vil se ham igen. godt. godt. godt. hvad siger man i disse situationer? man siger godt, stiller spørgsmålstegn og drikker sin coke til smerten går væk. justin bieber drikker coke. selena gomez drikker coke. vi drikker alle coke, når ting gør rigtig ondt. de bliver i huset. det er selena gomez, som skal gå, men hun er bare en lille teenagepige. en lille flink pige, som elsker coke, og hun har aldrig prøvet andre ting end justin bieber. t-toy b-boy. u gotta go girl.
så nu er justin bieber single og vi er tilbage ved noget af det grundlæggende ved det maskuline. vi er tilbage ved sandheder, at det handler om yodo. vi er tilbage ved selvrensagelse. vi er tilbage, hvor jeg efterlod mit teenagehylster, jeg er en bedrager og justin bieber er single. du er en bedrager og jeg er justin bieber. justin bieber fortæller sig selv, at han ikke græder. justin bieber græder kun i offentlige sammenhænge. han sparer tårer og tænker ikke længere på selena gomez. han ringer til drake, han ringer til asap rocky, han skriver til austin mahone og lars frost. lars frost sørger for øl til det her maskuline ritual. jeg kender ingen mand som ikke har drukket via ulykkelig kærlighed. kærlighed og alkohol. kølighed og for altid tom. det er sådan justin bieber ender aftenen. vi ender på værelset med lars frost som sørger for øl og drake som fortæller lidelseshistorier. asap rocky melder fra via beef og austin mahone bliver i texas.
copyright 2013 © victor boy lindholm