Paranoiadigt
- af Cecilie Lolk Hjort
Den 26.11.2013 udkom "Paranoiadigt" på Weltscherz. Livestreaming fra udgivelsen kan ses i bunden af denne side.
Cecilie Lolk Hjort har skrevet "paranoiadigt" og formgivet værket som et bogobjekt, der består af en æske med en tekst klippet op i enkelte linjer. Inde i æsken findes et link til en hjemmeside, hvor der er adgang til teksten i sin helhed, en video og lydfil med oplæsning og en tekstgenerator, der vælger tilfældige linjer fra digtet.
angst er blot et andet ord for brandøvelse
Digtet er mættet med metaforer og trækker dig ind i mørket, ind til angst, destruktion og paranoia. Holder du andre på afstand? Ved du hvad der sker om lidt? Har du allerede forudset alle potentielle ulykker?
Æsken er udgivet i 7 forskellige farver: lysegrøn (2 tilbage), petroleum (1 tilbage), mørkeblå (1 tilbage), klar (1 tilbage), mørkegrøn (udsolgt), lyseblå (udsolgt), gasblå (udsolgt).
Paranoiadigt er udkommet i 65 eksemplarer (heraf 8 på engelsk), koster 75 DKK og kan bestilles via email eller købes i udvalgte boghandlere, f.eks.:
Also available in english [ $14 / €10]
- order via email
Citat fra anmeldelse:
"Er man til eksperimenteren med formerne for hvordan et digt skal og kan være, bør man absolut få fingre i en af de 64 bokse, der er udkommet. Det er samtidig også en helt anden måde at flashe sin hang til digte på – én der kan stå fremme og ikke behøve forsvinde mellem hyldemetre af andre digte"
- Thorbjørn Aksel Nielsen på MetrOrd
Om Cecilie Lolk Hjort
Cecilie Lolk Hjort, f. 1984, har tidligere udgivet "Små eksplosioner - Breve fra Josef" på Forlaget Spring samt "Noahs Ark" og "69" på Forlaget Nulpunkt.
Cecilie har desuden været trykt i diverse tidsskrifter og antologier.
Links til Cecilie: blog og hjemmeside
Gense LIVESTREAM fra udgivelsen tirsdag 26.11.2013