For fulde kaniner

Erik Scherz Andersen: “For fulde kaniner”
Digtsamling med 18 korte digte

Privattryk i tre eksemplarer, 2017

Om værket

Værket består af korte digte – ofte kun på en linje – som befinder sig mellem det komiske og alvorlige. Flere digte er i deres første udkast skrevet til Twitter.
To af de tre eksemplarer er i cirkulation blandt læsere, forfattere og kunstnere, der alle opfordres til at tilføje materiale i form af tekst, billede, noter, kritik, stof, garn, kaffepletter, æselører, kindheste og så videre til værket. Ét eksemplar forbliver på forlagets adresse i sin første udgave.

Læs | modificér

Værket kan ikke købes og ejes. Du kan få tilsendt værket ved at skrive til erik@weltscherz.dk. Det koster ikke noget at modtage og læse bogen, men du forpligter dig til at videresende den til en ny modtager. Du kan enten selv vælge en at sende bogen til eller du kan få en adresse fra forlaget. Modtageren er ligeledes forpligtet på at videresende den, så cirkulationen holdes igang.

Du er også velkommen til at modificere eksemplaret efter dit ønske, inden det sendes videre og tilføje dit navn eller signatur til kolofonen på sidste side. Det er min hensigt at dokumenterer de modificerede værker digitalt på et senere tidspunkt. Til en start er der oprettet en logbog for de rejsende eksemplarer: Følg med her.

Erik Scherz AndersenErik Scherz Andersen

f. 1978 har tidligere publiceret DET ER OS DER EJER UNIVERSET (2015) og Matrix (2012) i Weltscherz-regi.