Atlas

Du trækker min navle tæt til din lænd. Sådan ligger vi og fordobler et køn, sådan ligger vi og halverer hinandens, sådan ligger vi og kravler ind og ud af kroppe, som slanger der skifter ham.

*

Jeg nikker i takt med dig, våd og vippende som græs.
Jeg spænder mig ud over dig. Som et atlas med navne, du kan bladre i:
"Ovenfor navlen"
"Nedenfor navlen"
og så videre.
Et sted undervejs støder du på mig.

*

Og der vil jeg sluge lyset for at lyse, og mætte mørket til det overdøver sig selv.
Jeg vil blive et hul, du kan grave: Så hænger vi sammen som hoved og søm.