Og havets kølige

Jeg misforstår dit øje og bygger et os:
Først arme, så ben og ansigter mod vest som aftensol og ”ååh”.
Og jeg drømmer os baglæns. Jeg opfinder mærkedage, hemmeligheder, et øje i panden. Se!
Sved, hud, hår og selvfølgelig havet, køligt.

Når jeg spørger, hvad der er forandret, kan jeg se, at du ikke ved, hvem jeg taler til.