Jeg er bange for dine hænder

Jeg er bange for dine hænder
           jeg er bange for at de holder op med at
røre jeg ved ikke
om jeg kan holde ud at være uden dine hænder mod mine
om det
om du
nogensinde holder op om jeg nogensinde begynder,
om der er andet end dét der holder os sammen og adskilte
én krop
fra evighed til evighed
den enes kød den andens stød
og hudens enfoldige smilehul
dér

*

Og jeg er bange for dine øjne, den måde du betragter mit ansigt og min krop, alt det jeg ikke holder oppe, men holdes oppe af.
Jeg er bange for at skæmme det landskab, du søger, og jeg er bange for den lilla som ikke er lyng, og jeg er bange for min tørstige mund, der hverken er klit eller hav.
Allermest frygter jeg dine hænder. Den måde du rører ved alt, ved alle – undtagen mig.
Og tør ikke tænke på, hvad der vil ske, når du trykker på kontakten, og jeg lyser op.
Og du ser mig, afklædt og i færd med at kæle for mig selv, mens jeg mumler en andens navn.