Jeg begærer dig

Jeg begærer dig. Mest af alt fordi jeg ved, at det ikke er gengældt og aldrig bliver det. Der er ikke noget mellemværende, der skal ske, nej der er ikke noget der skal noget som helst.
Jeg kan ikke forlise mere end her, hvor jeg ligger i din ørken og tørster efter sand. Jeg giver mig hen – og du giver ingenting. Det er aftalen.
Jeg læner min ryg mod et hul så dybt, at jeg aldrig vil ramme bunden.
Det er lige præcis derfor, at jeg elsker dig.

*

Jeg hviler min trekant på din bagdel og hvisker "Lyset stander stille ved Livets Kyst".
Du ser på mig med dé der øjne og rører i kaffen og fugter fingeren. Du fjerner noget i min mundvig og af en eller anden grund giver det fuldkommen mening.